BLOG

Har du holdt møde med din hjerne idag?

Da vi tilbage i 2010 lavede Tankekuren version 1.0, var det på inddirekte opfordring fra kvinder som var overvægtige og gerne ville tabe sig. Den sætning der igen og igen hang i luften, var….

 

‘Hvis bare jeg kunne få hovedet med’

Det handlede altså om at indstille hjernen mentalt ved at gøre op med dårlige vaner, tanker og følelser. Nemmere sagt end gjort er dette stadig den store udfordring i 2018. De fleste har fortsat en opfattelse af at det der sker mellem ørerne kan vi ikke stille så meget op med, ihvertfald ikke ved egen hjælp. Ønsket om at få lov til at arbejde med egne tankemønstre er dog fortsat stort og det vil være et spørgsmål om tid før vi indser at dette skal være en helt naturlig del af et vægttabsforløb.

Min erfaring er at det godt kan lade sig gøre at ændre på vægten ved at blive klogere på hvad du tænker, føler og siger til dig selv. Det er ikke raketvidenskab, det kræver bare at du slutter fred med at det er sådan det er.

To af de store udfordringer ved de sidste mange års tilgang til det at tabe sig, er at vi er kommet til at betragte det som en sæsonvare der især har vores interesse de første måneder af året. Det andet er at frygten for at tage på igen, som det sker for 8 ud af 10 der er på traditionelle slankekure, nærmest er en selvopfyldende profeti, ofte fordi vi tænker nederlag allerede inden vi er gået igang.

Du har så mange knapper at skrue på som kan hjælpe dig til at gøre en livsstilsændring nemmere, de fleste mennesker er dog stadig fokuserede på at få et quick fix ved at sætte hårdt ind på omlægninger i maden og motionen. Vi to kan sagtens være enige om at det betyder noget hvordan vi spiser og bevæger os. Din hjerne stritter bare voldsomt imod hvis du ikke holder nogle møder med den om de ændringer du gerne vil foretage. Især walk and talk møder kan den rigtigt godt lide:). Hjerner elsker at gå en tur, det giver dem mere energi og overskud.

Et vægttab der holder, kalder jeg for en livsstilsændring der giver dig en højere livskvalitet. Det betyder at når jeg møder dig et år senere, har du formået at holde vægten uden at kæmpe for det. Du har ændret på dine tankemønstre og har nemmere ved at håndtere svære følelser uden at inddrage maden.

Iøvrigt, omkring det her med at vægten pludselig stiger. Husk nu dig selv på at vægten altså også svinger hos mennesker som er normalvægtige. Det er først et problem hvis den kun svinger den ene vej så tager mere og mere på. Oplever du det ved du nu at det blot er hjernen der fortæller dig at i skal holde nogle flere møder! Du har vænnet dig til at spise på en bestemt måde med et bestemt resultat til følge. Ændrer du på det fra den ene dag til den anden, vil din krop se resultater i løbet af kort tid. Men din hjerne samler ret hurtigt brænde sammen til at give dig en ordentlig skideballe. Heraf kommer udtrykket ‘gal i skralden’. Ok, jeg pakker spøgen til side men ikke mere end at det er vigtigt du forstå at hjernen insisterer på at blive atget med på råd.

Tankekurens app er nudging, dens opgave er at skubbe lidt til din hjerne hver eneste dag i 3 måneder. Det bedste ved den er at den også er et quick fix for dig der synes et vægttab er svært. Allerede efter få uger vil du se resultater. Måske ikke i form af et vægttab, det kan også bare være i form af lyst til at gøre mere af det der er godt for dig. Din motivationsmuskel kræver energi og overskud, det hjælper Tankekuren dig med.

Husk nu på følgende. Et vægttab der holder skyldes en positiv ændring i din livsstil, dette betyder højere livskvalitet for dig!

God fornøjelse:)

Per fra Team Tankekuren

 

 

 

 

Skridttælleren er stadig en god ide

Når vejret er så smukt på en søndag, er en go gåtur helt oplagt. Er man flere, går snakken også, hvis ellers man har luft til det. Humøret stiger et par grader og du tænker bedre tanker. At sætte det ene ben foran det andet er en af de bedste motionsformer der findes, her falder folk ikke fra som vi ser det i fitnesscentrene, henover året er gåturene derfor en af de aktiviteter du kan skabe størst resultater med.

Vil du gerne føre lidt regnskab med hvor langt du går og hvor mange skridt du tager, er skridttælleren stadig et fint værktøj. Det er motiverende og kan hjælpe dig med at gå rigtigt frem så du ikke får skader.

Du har måske hørt at Sundhedsstyrelsen anbefaler 10-12.000 skridt om dagen (ca. 7 km). Det kan lyde af ganske meget, især hvis du ikke går regelmæssigt. Jeg anbefaler derfor at du bruger en skridttæller til at finde ud af hvor mange skridt du går i løbet af 1 eller 2 uger. Dette tal kan du bruge som dit udgangspunkt og derefter blot lægge 10% til hver uge.

Eksempel: Du går med skridttælleren i 14 dage, lægger dagene sammen og deler med 14. Vi siger det giver 2500 skridt om dagen. Altså er dit udgangspunkt at du går 2500 skridt om dagen. Dette gør du i den første uge. I uge 2 lægger du 10% til. 2500 + 10% = 2750 skridt om dagen.

Jeg taler som fysioterapeut og som coach når jeg foreslår denne fremgangsmåde. Det er motiverende og mindsker muligheden for at du får ondt både her og der. Alt for mange lægger alt for hårdt ud, der er ingen grund til at være unødigt hård ved sig selv.

Håber du kan bruge det lille søndagstip. Du finder også dette omkring gåture inde i appen fra Tankekuren, sammen med meget andet godt der motiverer og giver energi og overskud, til en livsstilsændring og højere livskvalitet.

God fornøjelse:)

Et godt nytår og et godt råd til vægttabet

Godt nytår kære læser. Jeg håber du og dem du holder af har fået den bedst mulige start på 2018.

Året er nogle få dage gammel og ugebladene bugner allerede med mennesker der har tabt sig 10 kg på få uger. Igen i år skal vi høre om slankekure i rå mængder, den ene mere bestialsk end den anden.

Det fascinerende spørgsmål der altid rejser sig i hovedet på mig er hvorfor det er ekstra fedt når det går hurtigt.

Er det fordi at det bare skal overståes så man kan komme videre med sit liv?

Livet er jo netop at finde i selve vægttabet, så hvorfor ikke lade det vare så længe som muligt. For hvert kilo fedt du taber dig, (hvis du altså ønsker at tabe dig) vil du mærke at din livskvalitet stige lidt dag for dag.

Det er en misforståelse at tro at et stort vægttab i starten af forløbet, øger dine muligheder for et godt resultat på den lange bane. Et fænomen som er opstået fordi vores primære opmærksomhed er rettet imod at spise sundere og bevæge sig mere. Med det fokus er det svært at holde motivationen oppe i ret lang tid og det er derfor tvingende nødvendigt med et hurtigt resultat vi kan fejre. Men lykken er lunefuld og glæden er ofte kort. Kiloene sniger sig på henover året og vi vender stille og roligt tilbage til udgangspunktet eller til noget der er værre.

Mit råd til dig er derfor at du bruger de første måneder af året på at holde tempoet på vægttabet nede så du bliver mere opmærksom på dig selv, dine gode og dårlige vaner, hvad du siger når du ‘taler’ med dig selv, din kropsholdning, hvor meget du bander, hvad du føler i bestemte situationer osv.

Giver dette mening for dig?

Et holdbart vægttab opstår når du lærer at nyde processen og bliver afklaret omkring hvad der virker for dig og er godt for dig.

Og ja min ven. Selvfølgelig betyder det noget hvad vi spiser og at vi bevæger os hver dag.

Det er bare ikke der vi starter hvis vi vil have succes.

Tankekurens app er lavet for at hjælpe dig med at blive afklaret, give mindre stress og mere ro, energi og overskud. Og gjort på en måde som er anerkendende.

Vælger du at bruge den må du blot love mig een ting:

Stop op i 2 minutter hver dag, lyt og læs dagens tekst og fortsæt så med det du var igang med. Så enkelt er det at blive skubbet i den retning som er god for dig, som gør dig lettere i livet og i kroppen.

Godt nytår og god fornøjelse

Per fra Team Tankekuren App

Ps: Har du spørgsmål eller kommentarer er du altid velkommen til at skrive en mail eller på facebook

 

 

Anerkendelse, anerkendelse, anerkendelse

Jeg har sagt det mange gange før og nu siger jeg det igen. Anerkendelse fylder alt for lidt i forbindelse med et vægttab. Lur mig om det ikke også gælder for dig. Vi mennesker bliver vores egne største modstandere og er tilbøjelige til at tale dårligt om os selv. Kan du genkende det fra dit eget liv, må du endelig læse videre. For jeg ved du er fantastisk. Og jeg ved du gør en masse for andre, du bruger meget af din energi på det men har ofte svært ved selv at blive fyldt op med energi. Og det er nu engang sådan at vi har den energi vi har. Når batterierne er brugt op står de dårlige beslutninger i kø. Dette sker alene fordi du er træt og mangler overskud. Og selv om du i en periode forsøger at spise rigtigt og får dig bevæget mere end du plejer, ja så synes de ekstra kilo at blive siddende. Bevares, du taber dig måske, men du tager dem også på igen. Det er derfor mange kalder det for kampen imod kiloene.

Men fortvivl ikke. For selv om det kan virke uoverskueligt, så er der faktisk måder hvorpå du kan få mere energi og overskud. I al beskedenhed er det her Tankekuren kommer ind i billedet. Dag for dag, minut for minut (ja, den tager kun et minut om dagen at få læst op:), vil du opleve at få muligheden for at lære dine tankemønstre og dine følelser bedre at kende. Det lyder måske lidt skørt men det at få et venligt klap på skulderen og en vedkommende besked der gør dig lidt klogere på dig selv, har vist sig at være guld værd som starten på et vægttab. Og det er ikke så mærkeligt endda. Du kender måske til det at tankerne kan myldre rundt i hovedet og der synes ikke at være hoved og hale på dem. Vi kommer til at forvirre os selv og ved ikke hvor vi skal starte og slutte. Sådan er det ofte når man skal tabe sig.

Tankerne skal samles og opmærksomheden skal vendes indad på en omsorgsfuld måde. For du er og bliver stjernen i dit eget liv og hvis ikke du skal passe på dig, hvem skal så?

Så smæk fødderne op og læn dig godt tilbage i stolen, for stjernestunder skal nydes. Jeg ved dog godt at du har masser at se til og derfor er det også vigtigt at den venlige stemme i programmet bliver færdig længe før du har handlet ind i Fakta. Og der tager det som bekendt kun 5 minutter:)

Nå, spøg til side. Anerkendelse kommer indefra og det er den der er vigtig at øve sig på når du skal have succes med at tabe dig og holde vægttabet. Når du får godt fat i den indre stemme der tiltaler dig pænt, vil du for eksempel opleve at det er meget nemmere at sige pyt når vægten stiger lidt (det gør den som oftest på et eller andet tidspunkt i et vægttabsforløb)

Når nu vi er ved al den snak om at anerkende sig selv. Har du tænkt over at når du taler pænt om dig selv og til dig selv, så vil du i langt højere grad tiltrække dig mennesker som gør det samme. Det smitter nemlig og virker sådan lidt magnetisk. Og hvorfor? Selvfølgelig fordi det er forbundet med god energi og det vil vi allesammen godt have mere af. Det virker alle steder. Både på arbejdspladsen, overfor børnene og overfor manden.

28 dage henne i programmet (ja, det varer jo altså 90 dage) fortæller folk mig at der opstår en form for afhængighed. De glæder sig simpelthen til den næste besked kommer. Og jeg tænker selvfølgelig at det er fordi de ved at den er anerkendende og fordi de kan mærke at det giver god energi. Og du ved det sikkert godt selv. Der skal ikke så meget til, når bare det er det rigtige. Især på arbejdet er det dejligt når nogen giver os et kærligt skulderklap. Det er som om ryggen retter sig og det mærkes godt.

Nå, men vær nu sød at minde dig selv om at anerkendelse er vigtigt at give sig selv. Om kiloene rasler af ved jeg ikke, men tro mig, de løsner sig. Og nej, jeg taler stadig ikke om kalorietabeller og motion. Jeg taler om at lytte til sig selv og mærke efter. Tankekurens app er lavet for at hjælpe dig med at træffe gode beslutninger og lære dine tanker bedre at kende. Skidt med hvad de andre tænker, det er dig det handler om. Lyt til beskeden hver eneste dag, så lover jeg dig du skal se løjer. Jeg ved godt det kan være en svær øvelse at vise sig selv nok opmærksomhed, heldigvis har du 90 dage til at øve dig. God fornøjelse:)

(U)lighed i sundhed, måske skal vi sigte lidt lavere

Som sundhedsfaglig person synes jeg at snakken om den ulige sundhed er spændende. Jeg er selv født og opvokset i en udsat familie, og har derfor også aktier investeret efter arbejdstid. Det glæder mig meget at der i disse år bruges tid og kræfter på at forstå hvor kæden hopper af, alt for mange mennesker bliver sat af og har svært ved at følge med det stærke felt.
Alle mennesker i dette land er potentielt udsatte, for ingen ved hvad der rammer os hvornår. Det vi ved noget om er at graden af uddannelse har indflydelse på hvor hårdt vi bliver ramt. Som eksempel ved vi at mennesker med lav uddannelse har dobbelt så stor risiko for at dø den første dag de er indlagt på et sygehus, som mennesker med en højere uddannelse har.
Har jeg med min uddannelse i sundhed, taget et skridt væk fra de der ingen har, er distancen blevet for stor? Vi siger med ord at vi forstår de der har svært ved at forstå sig selv, svært ved at finde fodfæste. Men er det så der vi starter? At række ud efter mere sundhed er en aktiv handling der kræver den fornødne energi og overskud. For mennesker der har svært ved at se fremtiden blive lysere er det virkelig op ad bakke at skabe momentum. Det kræver virkelig mod til personlig udvikling at forandre på sit nuværende ståsted. Først her kan vi begynde at tage mere ægte ansvar for vores sundhed og påvirke vores livsstil i positiv retning. Først her toner den indre motivation og sult frem. Frygten for at fejle fylder ofte meget, derfor resignerer vi og skaber det samme dårlige resultat som sidst vi forsøgte at gøre det bedre. Hellere være i det trygge som er meningsløst, end gøre det meningsfulde som er utrygt.
I mit arbejde med sygemeldte borgere i jobcenter og med unge anbragt på opholdssted, tænker jeg ofte på hvor meget et menneskes netværk betyder for evnen til at skabe fremdrift i eget liv. Og jeg bliver mindet om at vi mennesker ikke kan klare os uden hjælp fra andre. Og her taler jeg primært om den hjælp man ikke tager sig betalt for, men som udøves af kærlighed og omsorg for et andet menneske. Den hjælp man får fra familie og gode venner. Kommer man fra en udsat familie, er der ofte ikke meget hjælp at hente. Det skyldes at de mennesker man har omkring sig, som oftest har deres egne kampe at kæmpe. Modsat, er du et menneske med mange ressourcer, vil du også være langt mere tilbøjelig til at være en del af stærke fælleskaber. Her ser vi ihvertfald en af mange åbenlyse årsager til at afstanden mellem høj og lav sundhed, bliver større.
Vi må forstå at sundhed og usundhed breder sig som ringe i vandet. Det følger os hvor vi går.  Sundhed vokser i fælleskaber, det gør usundhed også. Derfor er det også en strategi der er dømt til at mislykkes, når vi prøver kræfter med dem som er mest udsatte, først. Istedet skal vi hellere målrette indsatsen imod de af de udsatte som virkelig gerne vil være deres egne sundhedsambassadører, du kan kalde dem de mest motiverede af de udsatte borgere. Det kunne være fristende at rette al opmærksomheden imod børnene og så vente på at de fik deres forældre med, et fænomen som er velkendt i udsatte familier.
Her ser vi ofte at ansvaret er vendt på hovedet, at det er børnene der henter cigaretter og øl til far. Som jeg ser det, en meget næstekærlig måde at gå til opgaven på, men som er svær at erkende hvis man selv er del af en ressourcefamilie. Eksemplet skal blot stå på mål for en grundtanke som i udgangspunktet er skæv.

OM TANKEKUREN


Tankekuren er udviklet til mennesker som ønsker et vedvarende vægttab. En kur der ikke starter med kostomlægning og motionsprogrammer, men langt før dét, nemlig med den mentale sundhed. Kroppen kan sagtens ændres, men vi er nødt til at have hovedet med, hvis det skal lykkes og vare ved.

Oprindeligt opstod Tankekuren i 2010 som et SMS-program i forlængelse af en række workshops Per Rasmussen, fysioterapeut og coach afholdt for overvægtige kvinder i alderen 35-50.

Grundtanken var at gøre det muligt at bidrage til flere menneskers personlige udvikling og samtidig give det enkelte menneske mulighed for at arbejde med tingene selv, uden at trænge sig på.

Det grundliggende princip er at opbygge en relation, der bygge på tillid og tryghed. Det kræver tid og ressourcer at skabe en sådan ramme, men det kontinuerlige fokus på udvikling i små skridt er også det, der afstedkommer de bedste resultater.

Derfor går Tankekuren kort og godt ud på at man over 3 moduler à 30 dage modtager en daglig besked, der fokuserer på en mentale kapacitet, plejer og dyrker de gode tankemønstre og konfronterer de negative tankemønstre der typisk er årsag til vægtproblemer (og i øvrigt flere andre livsstilsproblemer).

Den daglige påmindelse, det gode råd, den lille selvindsigt, de gode huskeregler er det der stille og roligt baner vejen til det succesfulde vægttab, og den i øvrigt mere positive indstilling til livet og de andre udfordringer man kunne have.

En masse små positive skridt, der fører til en stor og vedvarende livsstilsændring!

’Det er min overbevisning at dette redskab kan bidrage til at gøre kommunikationen lettere, og at det kan give endnu større anledning til egenrefleksion hos den livsstilsramte borger og dermed bidrage positivt til personlig udvikling og øget livskvalitet’.

Per Rasmussen, Tankekuren 2016